AQUA Ferskvands AkvariumErhvervsudlejningKonferencer og selskaberKurserFerskvandscentrets forside

Sjov, hygge og oplevelser i AQUA-parken

AQUA ligger i en stor, smuk naturpark ned til Silkeborgsøerne, Gudenåen og de fredede skove. I parken kan du slappe af, spise, opleve de forskellige dyr i anlæggene og børnene kan lege i legeområdet med forskellige former for vandsjov.

Dyrene i AQUA-parken

AQUA's park rummer søer og anlæg til flere dyr. Her kommer du tæt på bæver, odder, vaskebjørn, mink, hvid stork, sort stork, en lang række andefugle, gæs og sumpskildpadder.

Sjov på AQUA's legeplads

Børn og barnlige sjæle kan boltre sig på AQUA's store legeplads med vandkanoner, soppebassin, spyttende bævere i "bæverland", vandpumper, forhindringsbane, gynger, rutsjebaner med mere. Se flere billeder fra legeområdet her

Spis i AQUA-parken

I AQUA-parken ligger Cafe AQUA, hvor du kan nyde et godt måltid.
Du er også velkommen til at medbringe din egen mad, som kan nydes i "madpakkehuset". Derudover er der i parken en stor gasgrill til fri brug.