AQUA etablerede i maj 1999 et stort anlæg til europæisk bæver – det første og eneste af sin art i Danmark. I anlægget kan du opleve de store "trægnavere", se deres dæmning og kigge ind i deres hule.
Baggrunden for AQUA’s bæverprojekt er, at der i efteråret 1999 blev udsat bævere i den danske natur m.h.p. at genskabe en bestand af vilde bævere. Og formålet med udsætningen var bl.a. at skabe flere sumpområder i landet.
I AQUA’s bæveranlæg kan du hente information om bævernes levevis, fordele og ulemper ved genudsætning af bævere og se et landskab "før og efter", at der har været bævere i det. AQUA’s bæverprojekt er gennemført i samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Skov- og Naturstyrelsen.
Skoletjenestens undervisningsmateriale om bæveren kan desuden downloades i pdf format.