Dansk
English
Deutsch
AQUA Ferskvands AkvariumErhvervsudlejningKonferencer og selskaberKurserFerskvandscentrets forside

AQUA i Søhøjlandet - Danmarks største sø-område

AQUA ligger enestående smukt i en stor park ned til Gudenåen, de store skove og Silkeborgsøerne - Danmarks største sø- og skovområde. Fra AQUA's park er der udgang til dette unikke naturområde, og når man har hentet inspiration og viden om Søhøjlandet i AQUA's udstilling om området er man godt rustet til at gå på opdagelse, hvadenten det sker til fods, på cykel, i bil - eller på vandet i kano eller båd.
Ved AQUA ligger Brassø, hvor AQUA har egen anløbsbro til turistbådene, der i sæsonen sejler fra Havnen i Silkeborg til Himmelbjerget og retur -  og er man i kano kan man sejle til Vejlsø, som ligger et stenkast fra AQUA.

Vådbundsområde med sumptræer- og buske

AQUA's park støder op til et 14 hektart stort område (arboret) med sumptræer- og buske fra den tempererede del af verden. Her kan du se træer og buske, der vokser på sumpede områder i Nordamerika, Europa (bl.a. Danmark, Schweiz, Åland og Kaukasus) og i fjerne lande som Manchuriet, Kina, det vestlige Sibirien og Korea.
Arboretet blev oprettet i 1991 i et samarbejde mellem Ferskvandscentret, Silkeborg Kommune og Silkeborg Statsskovdistrikt, der i dag har ansvaret for området. Afgørende for etableringen af arboretet blev en stor donation fra Bikubenfonden.
Der er fri adgang til arboretet.