AQUA Ferskvands AkvariumErhvervsudlejningKonferencer og selskaberKurserFerskvandscentrets forside
 

Livet i den forurenede sø

Den forurenede sø er den mest almindelige søtype i Danmark. Den dårlige vandkvalitet skyldes udledning af kvælstof- og fosfatgødning fra by og land.
De store mængder af gødning kommer især alger til gode, og vandet bliver grønt og uklart. Lyset kan ikke nå bunden, og bundens vandplanter forsvinder.
Rovfisk - gedde, aborre og søørred -  trives ikke godt i de uklare søer, fordi de ikke kan se deres bytte i det uklare vand. Det betyder, at der ofte er en meget stor bestand af fredfisk - bl.a. skalle, karudse, brasen. Og det er et problem. Fredfisk æder nemlig dyreplankton (dafnier), som igen æder alger. Og når dafnierne mangler, eksploderer væksten af alger i søen og gør den uklar.   
Den forurenede sø er i økologisk ubalance og ender i en “ond cirkel” med for mange fredfisk, for få rovfisk og med grønt og uklart vand. Skal den forurenede sø have det bedre, skal tilførslen af næringsstoffer reduceres. Og det er ofte også nødvendigt at fjerne fredfisk og udsætte rovfisk.

Fisk i den næringsrige sø

Brasen er en af de almindeligste fredfisk i vores søer

Brasen er uhyre almindelig i vores søer. Lever af orme, dafnier, myggelarver m.v. Gyder i maj-juni på lavt vand. I gydeperioden får hannen hvide gydevorter på næsen. Bliver normalt 30-40 cm (1-2 kg).  Max. størrelse dog 80 cm og 9 kg.
Skalle (Gråskalle) er en af de almindeligste og talrigeste stimefisk i søer og langsomt flydende vandløb. Lever af dyreplankton, larver og snegle. Gyder i april-juni.
Rudskalle kendes fra skallen på de røde finner. Er ikke så udbredt som skalle. Færdes i små stimer mellem søens planter. Lever af alger og plantedele. Alm. længde 20 - 30 cm. Gyder maj-juni.
Sandart er ikke en oprindelig dansk fisk, men er udsat i flere uklare søer, hvor den lever på bunden. I modsætning til andre rovfisk behøver den ikke at kunne se sit bytte. Den kan mærke og lugte sit bytte. Derfor kan den klare sig i uklare søer.  Kan blive op til 12 kg og 1,2 m. Gyder april - juni.
Hork lever på søens bund. Er i slægt med aborren. Horken bliver ofte kun op til 10-12 cm, og lever af smådyr på søbunden. I AQUA findes horken i mindre akvarier.
Malle uddøde i Danmark for 2500 år siden. Lever i dag i enkelte søer, hvor den er blevet udsat. Kan blive meget stor - op til 3-4 m og veje 200 - 300 kg! Er en glubsk rovfisk, som æder fisk, frøer, vandrotter og ællinger. Jager om natten og sover om dagen.
Trepigget og nipigget hundestejle kan herhjemme både leve i ferskvand og saltvand (brakvand). Findes både i søer og vandløb, hvor de - og deres æg - udgør en vigtig føde for større fisk. Bliver sjældent over 10 cm. Har en fascinerende yngleadfærd. Hannen bygger i foråret en rede af plantedele, og territoriet forsvares hidsigt mod andre hanner. Hannen lokker eller tvinger hunner til at lægge æg i reden - hvorefter de jages væk.

Fugle i de næringsrige søer

Lappedykkeren er en af de mest almindelige fugle i vores søer - og er en fremragende fiskejæger

Toppet lappedykker, troldand, taffeland og gråand træffes hyppigt i denne søtype. Gråanden er vor almindeligste and og den største af svømmeænderne. Troldand og taffeland er Danmarks mest udbredte dykænder i ferskvand. Toppet lappedykker findes nu overalt i vore søer. Den lever af fisk, som den kan fange i selv meget uklart vand.<//font>

Den forurenede sø er i ubalance

Den forurenede - næringsrige - sø er inde i en "ond cirkel" : i det uklare vand trives rovfiskene ikke og der bliver for mange fredfisk, der æder dyreplankton (f.eks. dafnier). Dafnier lever af alger, og når der er for få dafnier stiger antallet af alger, der igen gør vandet uklart - på den måde er søen inde i en ond cirkel.